Sådan bygger du en rullende psytrance-baslinje
Kick, bas, bas, bas: sådan fungerer det klassiske rolling-mønster, hvilken lyd du starter med, og hvordan kick og bas passer sammen, så bunden forbliver ren og punchy.
Hvad MIDI gør, hvordan du vælger en controller, og hvordan du bruger sekvenser, arpeggiatorer, automation og virtuelle instrumenter i dine psytrance-tracks.
Næsten alle psytrance-tracks er bygget på MIDI. Bassen, leads, arpeggioerne og det meste af bevægelsen i lyden kommer fra toner og kontroldata, du til enhver tid kan redigere. Her er, hvad MIDI gør, og hvordan du bruger det godt.
MIDI (Musical Instrument Digital Interface) er en protokol, der sender information om toner, ikke lyd. Når du trykker på en tangent på en controller, fortæller den din DAW eller synth, hvilken tone der blev spillet, hvor hårdt (velocity) og hvor længe. Instrumentet laver så lyden.
Det gør MIDI fleksibelt. Du kan ændre timing, tonehøjde og velocity på enhver tone uden at optage noget igen. Hvis en melodi ikke virker, flytter du et par toner i stedet for at starte forfra. MIDI bærer også kontroldata, så det samme signal kan flytte filter cutoff, resonans eller modulation på en synth, mens du spiller.
Der er tre hovedtyper: keyboard-controllere til melodier og akkorder, pad-controllere til at trigge samples og programmere beats og kontrolflader fulde af drejeknapper og fadere. Mange enheder kombinerer dem.
Start med en simpel idé, et kort motiv eller en akkordprogression, og spil eller tegn den ind i piano roll. Prøv den i forskellige oktaver: en højere oktav åbner rummet, en dybere harmoni giver vægt. Redigér derefter timing og velocity tone for tone.
Kvantisering trækker tonerne ind på griddet, og det giver psytrance dens stramme, drivende fornemmelse. Fuldt kvantiserede dele kan dog lyde mekaniske, så tilføj lidt swing eller humanisering, hvor det passer til delen, og varier velocity for at give en linje liv. Pads og akkorder ligger under hovedmelodien og skal støtte den, ikke dække den.
MIDI-effekter ændrer tonedataene, før de når instrumentet. En arpeggiator forvandler en holdt akkord til en sekvens af enkelttoner, og det er kilden til mange hurtige, rullende psytrance-mønstre. Leg med rate, swing og tonelængde. En akkordgenerator gør én tone til en hel akkord, og dens omvendingsindstillinger giver dig forskellige voicings.
Automation giver forandring over tid. Et stigende filter cutoff bygger spænding i et breakdown, mere reverb åbner rummet, en langsom kurve ind i et drop bygger forventning. Hver automationsbevægelse skal have et formål i arrangementet. Nogle producere har separate MIDI-spor kun til kontroldata, så tonesporene forbliver rene.
Opret ét spor pr. instrument i din DAW, og sørg for, at controllerens MIDI når det rigtige. Synths som Serum, Massive og Sylenth1 er meget brugte i psytrance til basser, leads og pads. Presets er et fint udgangspunkt, men lær at justere oscillatorerne, for eksempel savtak- og firkantbølger til en tyk lyd, og brug et low-pass-filter til at tæmme toppen.
Lagdel flere instrumenter for en fyldigere lyd, for eksempel en lys lead over en mørkere pad, og balancér dem med volumen og panorering. Brug LFO'er og andre modulationskilder på tonehøjde, cutoff eller effektniveauer, så lydene bliver ved med at bevæge sig. Reverb, delay og distortion på instrumentsporene former karakteren yderligere, og delaytider synkroniseret til tempoet skaber rytmiske ekkoer, der griber ind i dine sekvenser.
MIDI kan også styre hardware-synths og trommemaskiner. Et hybridsetup, der sender MIDI til både software og hardware, kombinerer analog karakter med computerens præcision, så længe du holder styr på din routing.