Psytrance-produktion: det vigtigste for at komme i gang

Udefra ser psytrance enkelt ud: en hurtig kick, en rullende bas og en masse synthlyde ovenpå. At få det til at fungere er en anden sag. Denne oversigt dækker det grundlæggende, du skal bruge for at komme i gang, fra grooven til software, sounddesign, arrangement og mix.

Hvad gør psytrance til psytrance

Psytrance ligger som regel på cirka 135 til 150 BPM. Kicken lander på hvert slag og driver tracket, mens bassen fylder hullerne mellem kicksene. Det samspil skaber den typiske rullende groove, der holder et dansegulv i gang.

Ovenpå kommer synthesizere: leads, arpeggioer, atmosfæriske pads og masser af effekter. Filtre (low-pass og high-pass) former lydene over tid og bygger spænding op mod drops. Field recordings eller ambient-lyde kan give tekstur, så længe de støtter grooven i stedet for at dække den.

Lige så vigtigt er arrangementet. Et psytrance-track lever af spænding og forløsning: intro, build-ups, drops, breakdowns og outro, med risers, breaks og rytmeskift, der holder på lytterens opmærksomhed.

Vælg din software

Populære DAWs blandt psytrance-producere er blandt andre Ableton Live, FL Studio og Cubase. Ableton er kendt for sit hurtige workflow og live-brug, FL Studio for sin step sequencer og store community, Cubase for sine stærke MIDI-funktioner. Alle tre kan lave professionel psytrance, så vælg den, hvis workflow passer dig, og lær den godt at kende, også genvejene. I Ableton er session view for eksempel praktisk til at afprøve loops og idéer, mens arrangement view er der, hvor du bygger hele tracket.

Til lyde er software-synths som Serum og Sylenth1 meget udbredte og dækker alt fra baslinjer til leads. Til effekter er reverb- og delay-plugins som Valhalla Room og EchoBoy populære. Genrespecifikke sample packs kan fylde huller i percussion eller effekter, og tutorials, kurser og fora hjælper dig med at lære hurtigere.

Grundlæggende sounddesign

De fleste psytrance-lyde laves med subtraktiv syntese. Start med en savtak- eller firkantbølge, og brug så et filter til at forme den. Resonans fremhæver frekvenserne omkring cutoff og giver lyden karakter. En LFO eller envelope på cutoff tilføjer bevægelse, og den er afgørende for genrens rastløse, skiftende fornemmelse.

Envelopen (attack, decay, sustain, release) bestemmer, hvordan en lyd udvikler sig over tid. Et hurtigt attack med kort decay giver snappy, plukkede lyde til arpeggioer og basser. Et langsomt attack giver bløde, brede pads.

Til bassen kombinerer mange producere en sinusbølge til sub'en med en savtak til biddet. Hold tonerne korte, så de ikke overlapper med kicken. Optagede lyde som stemmer, fugle eller akustiske instrumenter kan strækkes eller bearbejdes med granulære værktøjer, så de smelter ind i tracket.

Centrale produktionsteknikker

• Lagdeling: kombinér lyde for at få et fyldigere resultat, for eksempel to synthlag til en lead. Hvert lag skal have sin egen opgave.
• Sidechain: lad bassen dukke kort, når kicken rammer, så de to ikke flyder sammen, og bunden forbliver ren.
• Automation: flyt filter cutoff, reverb-mængde eller volumen over tid, for eksempel ved at åbne et filter på en pad under et build-up.
• Rumlige effekter: synkronisér delays til tempoet, og brug reverb til at placere leads og pads i baggrunden uden at gøre mixet mudret.
• Distortion og saturation: giv bas og leads grus og nærvær, i små doser.
• EQ: skær unødvendig bund væk fra alt, der ikke er kick eller bas, så de to ejer bunden.

Arrangement og mix

En typisk struktur har en intro, et build-up, et drop, et breakdown, endnu et build-up og drop og en outro. Introen sætter stemningen og giver DJs plads til at mixe; en filtreret kick, der langsomt åbner sig, fungerer godt her. I build-up'et tilføjer du percussion, nye melodiske linjer og risers og automatiserer filtre for at hæve energien. I droppet tager kick og bas over. Breakdownet skræller tracket ned til atmosfære og melodi og lader lytteren trække vejret før næste build-up. Outroen fjerner lagene igen, et ad gangen.

Når du mixer, så start med niveauerne: kick og bas bærer bunden, alt andet ligger omkring dem. Brug EQ til at give hvert element sin egen plads; hvis kick og bas støder sammen, så skær lidt bund af en af dem. Brug reverb og delay med måde, og bestem, hvilke elementer der skal lyde tæt på, og hvilke længere væk. Lyt så til hele tracket fra start til slut, for et godt mix er et, hvor alt stadig lyder klart i den travleste del af droppet.