Sådan bygger du en rullende psytrance-baslinje

I psytrance er baslinjen halvdelen af grooven. Kick og bas er tilsammen den rullende motor, der holder et dansegulv i gang i timevis, og det meste af det, der adskiller et fladt track fra et, der trækker dig ind, sker i de to elementer. Her er, hvordan du bygger en baslinje, der virker.

Mønsteret: kick, så bas

Den klassiske psytrance-bas spiller på sekstendedelene mellem kicksene. Kicken lander på hvert slag, og bassen fylder de tre sekstendedele efter den: kick, bas, bas, bas. Det mønster kaldes en rolling bass, og det er rygraden i full-on og meget af progressive. En almindelig variation udelader en af de tre toner, hvilket giver en galoperende fornemmelse.

Pointen er, at kick og bas aldrig lyder på samme tid. Det er det, der gør bunden ren og punchy på én gang, og det er også derfor, kickens hale og bastonernes længde betyder så meget.

Lyden

De fleste psytrance-basser starter enkelt: én savtak- eller firkant-oscillator gennem et low-pass-filter. Karakteren kommer fra en envelope på filter cutoff med hurtigt attack og kort decay, så hver tone får et kort, plukket bid og så lukker igen. Hold også amp-envelopen kort, så hver tone slutter før næste kick.

Lidt modulation holder linjen i live. Lad en LFO eller et automationsspor flytte cutoff eller envelope-mængden over flere takter, eller varier velocity på de tre toner en smule. Små ændringer er nok, for mønsteret gentages længe, og lytteren lægger mærke til hvert skift.

Sub og toplag

Mange producere deler bassen op i to lag. En sinusbølge bærer sub'en, groft sagt området under 100 Hz. Et andet lag med den filtrerede savtak eller firkant bærer biddet i de lave mellemtoner. Hvert lag får sin egen opgave: sub'en giver vægt, toplaget giver klikket og den bevægelse, du hører på små højttalere.

Hold alt under cirka 120 Hz i mono. Stereoeffekter, bred chorus eller reverb hører højst til på toplaget, og selv der i små doser. Reverb på sub'en udtværer bunden.

Kick og bas i mixet

Stem kicken til trackets toneart, og vælg bassens toneart, så grundtonen ligger dybt, men forbliver klar på et stort anlæg. Få så de to til at passe sammen i tid: kort kickens hale eller bassens attack, til der ikke er noget overlap. Mange producere dukker også bassen med sidechain eller et volume shaping-værktøj lige der, hvor kicken rammer, ikke for at få en hørbar pumpen, men for at forhindre de to i at flyde sammen.

Saturation eller let distortion på toplaget tilføjer overtoner, så bassen også kan høres i hovedtelefoner og laptophøjttalere. Kompression er som regel blid her, for de korte envelopes holder allerede niveauet jævnt.

Tjek det, som en DJ ville

Sammenlign dit track ved samme loudness med et par releases, du kan lide, i samme stil. Lyt på et godt anlæg, i hovedtelefoner og på en lille højttaler. Hvis bassen forsvinder på den lille højttaler, har toplaget brug for mere nærvær. Hvis den buldrer på det store anlæg, er sub'en for høj eller for lang.

Spil så hele tracket fra start til slut. En baslinje, der lyder fantastisk i otte takter, kan trætte dig efter seks minutter. Små ændringer i filteret, mønsteret eller tonelængderne på de rette tidspunkter holder energien oppe uden at bryde flowet.