Psytrances subgenrer forklaret
Full-on, progressive, dark, forest, twilight og psybient: hvordan de vigtigste psytrance-stilarter lyder, hvor de kommer fra, og hvornår du hører dem på en festival.
Intro, build-up, drop, breakdown, outro: byggestenene i et psytrance-track, hvordan sektionerne spiller sammen, og hvordan sounddesign holder groovet levende.
Et psytrance-track er bygget til at holde et dansegulv i gang i syv minutter eller mere. Det virker kun, hvis det hele tiden ændrer sig uden at miste groovet. Her kan du se, hvad et track består af, og hvordan sektionerne hænger sammen.
Kick og bas er motoren. Kicken spiller et stabilt four-to-the-floor-mønster, og bassen ruller på 16.-delene mellem kickene. Bassen er som regel en saw- eller firkantbølge gennem et filter, med modulation, der holder den i bevægelse over lange stræk.
Percussion giver drive og detaljer: hi-hats på offbeatet, claps eller snares til at markere vigtige øjeblikke og ekstra percussion-loops til tekstur.
Ovenpå ligger leads og pads. Leads bærer hooks og står ofte i kontrast til basslinen, pads fylder baggrunden og ændrer sig langsomt via filtrering og reverb. Effekter som delay, reverb, flanger og phaser er en del af selve lyden, ikke pynt: de giver tracket dets dybde og dets psykedeliske bevægelse.
En praktisk måde at begynde på er et loop med kick, bas og et enkelt simpelt percussion-element. Hvis det groove virker i sig selv, har resten af tracket noget at bygge på. Tilføj så lyde, der hver har deres eget frekvensområde og deres egen rolle: en lead i mellemtonen til melodien, pads til rum, små effekter og one-shots til detaljer.
Psytrance arrangeres i fraser, som regel 8 eller 16 takter lange. Nye elementer, ændringer og overgange lander ved starten af en frase, hvilket gør tracket nemt at følge på dansegulvet og nemt at mixe for en DJ.
De fleste tracks går igennem build-ups, drops og breakdowns mere end én gang. Hver runde skal bringe noget nyt, et ændret basmønster, en ny lead eller en variation af et motiv, så energien bliver ved med at bevæge sig fremad.
Fordi groovet gentages længe, må lydene selv udvikle sig. Nogle almindelige teknikker:
Mixet støtter arrangementet. Sæt kick og bas først, og hold dem i midten, high-pass alt andet, så bunden forbliver ren, og pan hi-hats, percussion og lag ud til siderne for bredde. Brug reverb og delay med omtanke: lange reverbs passer til atmosfæriske lyde, men for meget udvisker rytmen.
Automation binder sektionerne sammen: et high-pass-filter, der sweeper op under en build-up, skaber spænding, og når det slippes ved droppet, forløses den. Når du mastrer, så sammenlign dit track ved samme loudness med udgivelser, du kan lide, og hold pauser, så du kommer tilbage med friske ører.