Sådan bruger du automation i psytrance

Psytrance gentager den samme groove i minutter ad gangen. Automation er det, der forhindrer gentagelsen i at blive kedelig: parametre, der bevæger sig langsomt eller pludseligt, så en lyd aldrig er helt den samme ret længe. Her er, hvad du skal automatisere, og hvordan.

Hvad du skal automatisere

• Filter cutoff og resonans. Det klassiske greb. Åbn et low-pass-filter på en lead eller pad over 16 takter af et build-up, eller luk det i et breakdown. Hvis du samtidig skruer op for resonansen, bliver sweepet mere hørbart.
• Volumen. Lad pads svulme ind i en ny sektion, eller fade lag ind og ud, så arrangementet ånder.
• Panorering og stereobredde. Flyt en lyd fra venstre til højre under en opbygning, eller gør en pad gradvist bredere. Hold kick og bas i midten.
• Effekt-sends og parametre. Delay-feedback, reverb-send, distortion-mængde og dry/wet-mix. Mere delay-feedback i et breakdown fylder rummet; når du trækker den tilbage til droppet, bliver alt klart igen.
• Modulationsdybde og detune. Små ændringer i, hvor meget en LFO flytter en parameter, ændrer en lyds karakter uden at ændre tonerne.

Værktøjer

Alle DAWs, der bruges til psytrance, som Ableton Live, FL Studio eller Logic Pro, har automationsspor, hvor du tegner ændringer over tid. Lær at tegne kurver i din, ikke kun lige linjer: en langsom, buet stigning på en reverb-send lyder mere naturlig end en lineær rampe, og et skarpt fald kan skære en lyd af med ægte effekt.

Synth-plugins som Serum, Massive eller Sylenth1 har deres egen modulation: LFO'er og envelopes, der konstant flytter parametre. Kombinér de to. Lad en LFO vrikke med cutoff, og automatisér LFO-mængden, så selve bevægelsen vokser gennem en sektion.

En MIDI-controller med drejeknapper og fadere lader dig optage automation i hånden. At dreje på en rigtig knap, mens loopet spiller, giver ofte en mere musikalsk bevægelse end at tegne med musen. Du kan rydde op i den optagede kurve bagefter.

Automation som rytmeværktøj

Automation behøver ikke være langsom. Korte volumen- eller gate-bevægelser låst til tempoet forvandler en holdt pad til en rytmisk puls. Form dem, så de følger kicken eller baslinjen og låser sig fast i grooven i stedet for at kæmpe imod den. Sidechain-kompression udløst af kicken gør noget lignende; hvis du automatiserer mængden, kan pumpningen vokse op mod et drop og slappe af bagefter.

Field recordings og usædvanlige samples får også liv med automation. Et pitch-glid eller et langsomt skiftende filter på en optaget lyd kan gøre den til en tekstur, der ligger mellem synthsene.

Automation i et liveset

Hvis du spiller live, så del arbejdet op. Programmér de bevægelser, der skal ske på faste steder, som et filtercut før et drop, så de kører af sig selv. Map de parametre, du vil spille på fornemmelse, som et filter, en reverb-send eller en delay-feedback, til knapper og fadere på en controller. Så er din opmærksomhed fri til publikum.

Øv de bevægelser som en del af settet, ikke kun rækkefølgen af tracks. Optag dine øvesessioner, og lyt til dem bagefter: et sweep, der føles stort, mens du spiller det, kan lyde for langt eller for kort udefra.

Hold det målrettet

Pointen med automation er at støtte trackets bue: spænding i build-up'et, forløsning ved droppet, rum i breakdownet. Før du tilføjer endnu et spor, så spørg, hvad det gør for det øjeblik. Lyt til hele tracket fra start til slut, og tjek, at hver bevægelse hjælper flowet i stedet for at distrahere fra det.