Sådan laver du psykedeliske teksturer i dine tracks

Den psykedeliske side af psytrance lever i teksturerne: lyde, der hvirvler, glimter, forvandler sig og aldrig helt bliver de samme. Det kræver ikke specielt gear. En god synth, en håndfuld effekter og en vane med at holde tingene i bevægelse bringer dig det meste af vejen. Her er, hvor du kan starte.

Start med bevægelse

Enhver moderne synth kan bruges. Serum, Massive og Sylenth1 er populære valg, og Serums wavetables er særligt nyttige, fordi du kan sweepe igennem dem og få lyde, der hele tiden ændrer sig.

Nøglen er modulation. Sæt en LFO på filterets cutoff, wavetable-positionen eller pitchen, og en statisk patch begynder at ånde. En langsom sinus-LFO på filteret giver et blødt sweep, en hurtigere eller tempo-synkroniseret giver en rytmisk puls. Envelopes og step-sequencere virker på samme måde og kan styre flere parametre på én gang.

Et resonant low-pass-filter er et andet klassisk værktøj. Skru op for resonansen og sweep cutoff, så får du den squelchy, hvinende lyd, man hører i utallige psytrance-leads og build-ups. Let distortion eller saturation, for eksempel rør- eller båndemulering, giver karakter til patches, der lyder for rene.

Granulær syntese tager det et skridt videre. Læg en sample ind i en granulær synth, og leg med kornstørrelse, tæthed og afspilningshastighed. Korte optagelser bliver til skyer, droner og baggrunde i udvikling, der slet ikke lyder som kilden.

Lag giver dybde

Rige teksturer er som regel flere lyde stablet oven på hinanden. Start med et fundament, for eksempel en pad, en arpeggio eller en ambience, og tilføj lag, der støtter det: field recordings, vocal chops, en klokkelyd eller en anden synth med en anden karakter. Hvert lag skal tilføje noget uden at trænge de andre.

Giv hvert lag sin egen plads. Brug EQ, så de ikke slås om de samme frekvenser: et lille cut i bunden af en lys tekstur holder bassen ren. Pan nogle lag lidt til venstre og andre lidt til højre for et bredere billede. Automatiser filteret eller effekt-sends på enkelte lag, så hele stakken bliver ved med at udvikle sig.

Effekter, der skaber atmosfære

Reverb gør en tør lyd til et rum. Plate- og algoritmiske reverbs har hver deres karakter; juster størrelse, decay og pre-delay, så halen passer til tempoet og ikke drukner mixet. Lange haler passer til pads og breakdowns.

Chorus, flanger og phaser er de klassiske hvirvlende effekter. En diskret phaser på en lead giver bevægelse, chorus gør pads bredere, og tremolo får vedvarende lyde til at pulsere. Hold dybden moderat, så den oprindelige lyd stadig kommer igennem.

Tempo-synkroniseret delay skaber rytmiske ekkoer. Korte delays giver groove til percussion, et ping-pong-delay kaster ekkoerne frem og tilbage mellem venstre og højre, og længere delays med høj feedback på melodiske elementer giver kaskader af ekkoer. Automatiser feedbacken til build-ups.

Sidechain-kompression fra kicken får pads og synths til at dukke sig for den, så bunden forbliver klar, mens teksturerne stadig er fyldige. Der er ingen faste regler for effekternes rækkefølge, så prøv forskellige kæder, og behold det, der overrasker dig.

Usædvanlige instrumenter og kilder

Instrumenter, der er sjældne i elektronisk musik, som sitar, didgeridoo eller strøget psalter, giver et organisk præg. Kan du optage dem, så brug gode mikrofoner og prøv forskellige placeringer. Hvis ikke, findes de i sample-biblioteker i mange artikulationer.

Du kan også bruge dem som råmateriale: læg en kort frase ind i en granulær synth, hak den op, vend den om eller stræk den. Lægger du en plukket sitar sammen med en elektronisk pad eller tilføjer djembe eller tabla for polyrytmiske detaljer, mødes organiske og digitale lyde. Automation af et filter på en samplet fløjte eller en LFO på en strygerpatch holder også de lyde levende.

Arranger teksturerne

Teksturer gør mest gavn, når arrangementet giver dem plads. I introen kan du lade ambiente og filtrerede elementer komme gradvist ind og åbne filtrene over tid. I build-uppen lægger du lag på, hæver filtrenes cutoff og skruer op for reverb- eller delay-feedback, mens kicken holder tracket forankret.

Før droppet hjælper kontrast: fjern kicken eller bassen, eller filtrer det hele ned et øjeblik, så droppet rammer hårdere. I hoveddelen kan du variere mønstrene og lade små parameterændringer holde loopet frisk. Breakdownet er stedet, hvor teksturer kan stå i centrum, med atmosfærer, vokalsamples og bløde pads, før energien bygges op igen.

Gem de lyde, du kan lide, gå dit arrangement igennem flere gange, og tjek, at hver sektion fører naturligt over i den næste.