Et hurtigere workflow til psytrance-produktion

Et godt workflow betyder, at du bruger din studietid på musik, ikke på at lede efter filer eller bygge det samme setup op igen til hvert track. Her er, hvordan du sætter dine værktøjer, dine projekter og din proces op, så idéer hurtigere bliver til færdige tracks.

Det grundlæggende setup

Centrum for det hele er din DAW. Ableton Live, FL Studio og Logic Pro er alle populære i psytrance. Ableton roses ofte for sit klipbaserede workflow, der gør det nemt at afprøve arrangementer af loops, men den bedste DAW er den, du kender godt.

Derudover har du brug for et lydkort (for eksempel fra Focusrite Scarlett- eller Universal Audio Apollo-serien), studiemonitorer som Yamaha HS- eller KRK Rokit-serien og et ordentligt sæt hovedtelefoner til at tjekke detaljer. Til sounddesign dækker software-synths som Serum, Massive og Sylenth1 de fleste psytrance-lyde; Serums wavetables er særligt fleksible. Samlinger som Arturias Analog Lab tilføjer klassiske analoge emuleringer. Til trommer giver sample packs fra Vengeance eller Loopmasters dig et udgangspunkt for kicks, men som regel bearbejder og lagdeler du dem selv.

Køb ikke det hele på én gang. Du kommer længere ved at lære én synth i dybden end ved at eje ti.

Organisér dine filer

Giv hvert projekt sin egen mappe med et fast sæt undermapper, for eksempel Samples, Synths, MIDI, FX, Templates og Stems. I dit samplebibliotek sorterer du efter type: trommer, bas, leads, atmosfærer, risers, downlifters og impacts. Når en riser er tre klik væk, bruger du den, mens idéen stadig er frisk.

Navngiv presets og filer, så du kan finde dem igen, med projektet og lydtypen i navnet, som ProjectName_Lead_01. Gem MIDI-klip, du kan lide, som baslinjer, melodier og arpeggioer, så du kan trække dem ind i et nyt projekt i stedet for at starte fra nul.

Inde i DAW'en giver du dine spor navne og farvekoder. Når du sætter dig for at mixe, vil du med ét blik kunne se, hvor trommerne, bassen og leads er.

Byg en skabelon

En projektskabelon er den største enkeltstående tidsbesparelse. Sæt den op én gang med dine faste spor til kick, bas, percussion, leads, pads og FX, de effektkæder, du altid bruger, gruppebusser og en plads til et referencetrack. Hvert nyt track starter så fra et fungerende grundlag i stedet for en tom skærm.

Det samme gælder sounddesign. Når du bygger en bas eller en lead, du kan lide, så gem den som preset med det samme. Med tiden får du dit eget bibliotek af udgangspunkter, der allerede lyder som dig.

Arbejd i faser

Del opgaverne op. Få først grooven på plads: kick og rullende bas låst sammen. Byg derefter lydene og hovedloopet. Arrangér så: intro, build-ups, drop, breakdown, outro. Brug risers, snare rolls og filterautomation til at føre ind i droppene og breakdowns til at give lytteren et øjeblik til at trække vejret før næste opbygning. Først derefter går du videre til mixet.

At skifte mellem de opgaver hvert par minutter sinker dig, fordi hver af dem kræver en forskellig slags opmærksomhed. Sounddesign inviterer til endeløs finjustering; arrangement kræver, at du træder et skridt tilbage og hører hele tracket.

Mix undervejs og til sidst

Hold mixet ryddeligt, mens du arbejder, så det aldrig ender som et rod. Et par vaner hjælper:

• Hold kicken forrest, og giv plads til den, for eksempel med sidechain på bassen.
• Brug EQ til at fjerne sammenstød mellem kick og bas i bunden, og high-pass leads og pads, så de ikke mudrer den.
• Skær hellere end at booste, når du laver plads til synths.
• Brug reverb og delay med omtanke. En kort, lys reverb passer til percussion, en længere, mørkere til pads. Synkronisér delays til tempoet.
• Lad der være headroom på hvert spor, så intet clipper før masteren.

Mix i korte sessioner for at undgå trætte ører, og sammenlign dit track med psytrance-releases, du beundrer. De pauser er også en del af workflowet: med friske ører hører du på fem minutter problemer, du overså i en times træt lytning.