Lær psytrance-produktion ved at skille klassikere ad

En af de bedste måder at lære psytrance-produktion på er at skille tracks, du elsker, ad. Læg et klassisk track ind i din DAW, lyt sektion for sektion, og find ud af, hvad hvert element gør. Tidlig Infected Mushroom er et godt sted at starte, og Shpongle viser, hvor mange detaljer der kan gå ind i sounddesignet i psykedelisk musik. Her er, hvad du skal lytte efter.

Kick og bas

Start med bunden, for den driver det hele. Klassisk psytrance har en punchy four-on-the-floor-kick og en rullende bas, der spiller i hullerne mellem kickene, typisk på de tre 16.-dele efter hvert slag. Kick og bas lyder ikke på samme tid, hvilket holder bunden stram, mens groovet bliver ved med at bevæge sig fremad.

Lyt til, hvor kort kickens hale er, hvor længe hver bastone varer, og hvordan baslyden ændrer sig over tid. Mange tracks holder det samme mønster i minutter og skaber kun bevægelse ved langsomt at åbne og lukke filteret på bassen. Prøv at genskabe mønstret i din egen DAW, og ram det efter gehør.

Percussion og rytme

Over kicken ligger et lag percussion. Lukkede hi-hats, ofte på offbeatet, bærer hovedgroovet; åbne hi-hats markerer overgange. Claps, snaps og anden percussion tilføjer synkoper og tæthed. Læg mærke til de små ting: ændringer i velocity, ghost notes og flams, der får trommerne til at lyde mindre stive.

Læg også mærke til, hvad der sker før et drop. Fills, snare-rolls, der bliver hurtigere, filter-sweeps og automation af lydstyrken på percussionen bygger spænding op, og breakdowns fjerner det meste af rytmen, så pads og effekter kan tage over.

Leads, harmonik og sounddesign

Klassiske psytrance-leads er lyse og konstant i bevægelse. Typiske værktøjer er subtraktiv syntese med en saw- eller firkantbølge og et automatiseret low-pass-filter, detunede lag for en bredere lyd, FM-syntese til gennemtrængende, metalliske toner samt pulsbreddemodulation og wavetable-syntese til lyde, der forvandler sig over tid. Når du analyserer en lead, så prøv at genskabe den: hvilken bølgeform, hvilken filterbevægelse, hvor meget delay og reverb.

Harmonisk holder mange klassiske tracks sig tæt på ét tonalt centrum i lange stræk og bygger spænding op med riffs, leads og dissonans snarere end med store akkordskift. Leads spiller ofte toner fra de underliggende akkorder, og call-and-response mellem lead og bas er almindeligt. Pads nedenunder støtter harmonikken og fylder rummet.

Sampling spiller også en rolle: vokalklip, field recordings og hjemmelavede FX, ofte time-stretchet, pitchet eller vendt baglæns. Risers og impacts markerer overgangene mellem sektionerne.

Arrangement

Kortlæg trackets struktur. Marker, hvor hvert element kommer ind og falder ud, hvor breakdownsene er, og hvor lang tid build-uppene tager. Du vil se, at et klassisk track tilføjer og fjerner elementer i en fast rytme, så der sker en ændring med få takters mellemrum. Det mønster af spænding og forløsning er det, der holder et dansegulv fanget i otte eller ti minutter, og det er nemt at kopiere som skabelon til dine egne tracks.

Mix

Til sidst: lyt til balancen. Sammenlign niveauerne af kick, bas, leads og percussion med dit eget mix ved samme loudness. Læg mærke til, hvordan leads har fået skåret bunden væk, så de ikke trænger bassen, hvordan reverb bruges uden at mudre mixet, og hvor højt tracket er samlet set, mens det stadig bevarer lidt dynamik.

Målet er ikke at kopiere et track tone for tone, men at forstå, hvorfor det virker. Tag de teknikker, du opdager, og brug dem i dine egne produktioner.