Frekvenser i psytrance: et praktisk kort over mixet
Hvilken lyd der bor hvor i spektret, hvordan du holder kick og bas rene, tæmmer mellemtone og diskant, og hvilke værktøjer der hjælper dig med at se og styre frekvenser.
Sådan vælger, former og lagdeler du samples i et psytrance-track, fra time-stretching og baglæns lyd til arrangement, plus hvad du skal vide om clearing af samples.
Samples er overalt i psytrance: kicks og percussion fra sample packs, vokalklip og dialog, field recordings, loops og one-shots. Brugt godt tilføjer de karakter, som er svær at få fra en synth alene. Her er, hvordan du vælger dem, former dem og får dem til at passe ind i et track, og hvad du skal være opmærksom på juridisk.
Start med trackets stemning. Et mørkt, hypnotisk nattrack kræver andre lyde end et opløftende morgentrack. Sample packs lavet til psytrance er et godt udgangspunkt for kicks, percussion, FX og atmosfærer. Kig derefter videre: vokalklip, field recordings af vand eller fugle, optagelser af dine egne instrumenter eller fundne genstande. Usædvanlige kilder er ofte det, der gør et track genkendeligt.
Før du lægger dig fast på et sample, så sæt det ind i projektet, og lyt til, hvordan det sidder sammen med resten. Tjek toneart og tempo. De fleste DAWs kan tilpasse begge automatisk, men et sample, der støder sammen tonemæssigt med din baslinje, giver problemer senere. Vær kræsen: ét godt sample gør mere end fem middelmådige.
Time-stretching ændrer et samples tempo uden at ændre tonehøjden, hvilket er nyttigt, når loops skal passe til dit projekt. Pitch-shifting flytter det til din toneart, og ekstreme mængder forvandler almindelige lyde til mærkelige teksturer. Kombinér de to, og et sample kan ende langt fra sin oprindelige karakter.
At vende lyden om er en anden klassiker. En baglæns cymbal, vokal eller trommeloop fører fint ind i et drop eller en ny sektion. Hak loops op i korte stykker, og omarrangér dem for at skabe nye rytmer. Effekterne klarer resten: reverb og delay placerer en vokal i et stort rum, distortion tilføjer grus, og modulationseffekter tilføjer bevægelse. Hvis du automatiserer effekterne i løbet af en sektion, holdes lyden i live.
Byg nedefra. Start med kick og bas, og få dem til at fungere sammen, med sidechain eller volume shaping, så de ikke støder sammen i bunden. Tilføj derefter percussion, pads, melodiske stabs og atmosfærer. Brug et high-pass-filter på alt, der ikke har brug for bund, og EQ til at give hvert lag sit eget frekvensområde.
Brug samples til at forme arrangementet. Start sparsomt, og bring nye elementer ind over tid. Risers, sweeps og korte vokalfraser fungerer godt som overgange og signalerer skift i energien. En lang reverb på et sample i et breakdown skaber en bred kulisse, mens tørre lyde helt fremme forbliver nærværende på nøgletidspunkter. Gå arrangementet igennem igen og igen, og fjern det, der ikke tilføjer noget. Et overfyldt mix mister sit drive.
Ophavsretten beskytter ikke kun kompositioner, men også optagelser. Hvis du tager et sample fra et kommercielt udgivet track, skal du have tilladelse fra rettighedshaverne, hvilket som regel betyder, at du skal forhandle en licens og ofte betale et gebyr.
Den enkle vej udenom er royaltyfrie samples. De fleste kommercielle sample packs kommer med en licens, der lader dig bruge lydene i dine egne releases. Læs alligevel vilkårene, for nogle packs begrænser visse former for brug. Creative Commons-lyde kan også bruges, men betingelserne varierer: nogle kræver kreditering, nogle forbyder kommerciel brug.
Nogle producere går ud fra, at et sample er sikkert, når det er bearbejdet til ukendelighed. Stol ikke på det. Hvor langt den slags brug er tilladt, varierer fra land til land og er en juridisk gråzone. Hvis du er i tvivl, så søg rådgivning, eller udskift samplet med et, du har rettighederne til. Og når andre artisters arbejde er en del af dit track, så kreditér dem.