Optag live-instrumenter til psytrance

Psytrance er elektronisk musik, men et live-instrument kan give et track noget, intet plugin kan: en didgeridoo-drone under kicken, en violinlinje i breakdownet, håndtrommer, der løsner et stift groove op. Her kan du se, hvordan du optager dem godt og får dem til at passe ind.

Hvilke instrumenter virker

Alt, der tilføjer en organisk tekstur, kan virke, så længe det støtter de elektroniske elementer i stedet for at konkurrere med dem. Nogle, der passer godt til genren:

• Didgeridoo: en dyb, summende resonans, der kan ligge under beatet. Optager du den én gang, kan den loopes og langsomt varieres.
• Strygere som violin eller cello: lange, følelsesfulde linjer eller hurtige staccato-figurer med overtoner, som synths har svært ved at efterligne.
• Håndtrommer som djembe eller bongos: et menneskeligt groove oven på programmeret percussion.
• Fløjter, shakuhachi eller elguitar: melodisk farve til intros og breakdowns.
• Stemme: chants eller talte linjer, ofte loopet og sendt gennem reverb og delay.

Optagelse: fremførelse, timing, niveauer

Et godt take betyder mere end al bearbejdning. Lad musikeren spille et sted, hvor hun eller han føler sig godt tilpas, og optag med en klik i projektets tempo, så delene senere passer til griddet.

Til keyboards og elguitarer giver direct input (DI) et rent, støjfrit signal. Akustiske instrumenter kræver en mikrofon. Som tommelfingerregel klarer dynamiske mikrofoner høje kilder som trommer og guitarforstærkere, mens kondensatormikrofoner fanger detaljerne i akustiske instrumenter, strygere og stemmer.

Hold øje med niveauerne. Clipping på vej ind kan ikke rettes bagefter, så lad der være rigeligt headroom, og hold toppene et godt stykke under 0 dB. Brug kompression sparsomt eller slet ikke under optagelsen, så du bevarer den naturlige dynamik og kan bestemme dig senere.

Mikrofonplacering

Små ændringer i afstand og vinkel ændrer klangen meget, så flyt mikrofonen og lyt, før du trykker på optag.

• Akustisk guitar: cirka 15 til 30 cm fra lydhullet, vinklet lidt mod halsen. Tættere på hullet bliver det buldrende, mod halsen bliver det lysere.
• Stortromme: en mikrofon inde i trommen lyder stramt og punchy, en udenfor giver mere tryk i bunden og lidt rum.
• Lilletromme: over trommen, rettet mod midten og væk fra hi-hatten. En ekstra mikrofon nedenunder giver mere snap.
• Overheads: et spredt par eller stereopar cirka en meter over trommesættet til bækkener og det samlede billede.
• Violin og cello: et stereopar cirka 30 til 90 cm væk fanger instrumentet og lidt af rummet.
• Saxofon og messing: cirka 20 til 30 cm fra tragten. Ved alle blæseinstrumenter skal du vinkle mikrofonen, så den ikke fanger luftstødet.

En rummikrofon længere væk giver mere rum. Du kan blande den ind efter smag eller droppe den og lægge reverb på senere.

Sådan passer optagelserne ind i mixet

Kick, bas og lead er stadig kernen i et psytrance-track. Live-delene skal supplere dem, ikke tage over.

Start med timingen. Ret takes ind efter griddet, og stram løse steder op, men kvantiser ikke alt ihjel: lidt menneskelig fornemmelse er jo grunden til, at du optog live.

Giv derefter hver del sin egen plads i spektret. Et high-pass-filter på næsten alle live-spor holder bunden fri til kick og bas. Hvis et guitarriff slås med en synth-linje, så skær lidt mellemtone væk i den ene af dem. Let kompression udjævner fremførelsen, så den kan stå ved siden af de meget ensartede elektroniske lyde.

Pan live-delene væk fra midten, mens kick og bas bliver i centrum. Små flytninger virker som regel bedre end helt til venstre og højre.

Effekter og automation

Reverb og delay placerer optagelserne i samme rum som resten af tracket. En fælles reverb på en send-bus hjælper med at få det hele til at lyde som ét rum. Plate- og hall-reverb lyder fyldigt, spring lyder vintage. For meget reverb gør mixet grødet, så hold styr på det våde signal.

Korte delays gør en lyd tykkere, længere skaber rytmiske ekkoer, der fungerer godt på fløjter, guitarer og vokaler. Chorus gør en del bredere, en phaser giver den en hvirvlende bevægelse. Brug modulation diskret, så instrumentet glimter uden at trække opmærksomheden væk fra groovet.

Til sidst: automatiser. Mere reverb op mod en build-up, mindre i breakdownet, en del der fader ind over 16 takter: den slags bevægelse holder live-elementerne levende gennem et langt track. Sammenlign af og til det bearbejdede resultat med den rå optagelse, så du ved, at effekterne faktisk hjælper.