Sådan mixer du et psytrance-track

Et psytrance-mix står og falder med bunden. Kick og bas bærer tracket, og alt andet skal passe ind omkring dem uden at sløre groovet. Her er de teknikker, der betyder mest, fra den første balance til det færdige master.

Start med kick og bas

Det meste psytrance ligger et sted mellem 135 og 150 BPM, med en kick på hvert slag og en rullende bas på 16.-delene imellem. Gør kicken til din reference: sæt dens niveau først, tag så bassen ind og derefter resten af tracket, hvor du starter lavt og hæver hvert element, indtil det sidder.

Kicken skal have et dybt, punchy tryk. Lidt saturation giver varme og nærvær. Bassen er ofte bygget af en sinus til sub'en og en saw til biddet. Kick og bas skal gribe ind i hinanden tidsmæssigt i stedet for at overlappe, og sidechain-kompression eller volume ducking på bassen, hvor kicken rammer, forhindrer dem i at flyde sammen.

Brug high-pass-filtre på synths, percussion og effekter, så bunden af spektret kun tilhører kick og bas, og hold bunden i mono.

EQ, kompression og rum

Hvert element skal have sin egen plads i spektret. Skær mere, end du booster: at fjerne et område, der støder sammen, i den ene lyd virker som regel bedre end at skubbe den anden frem. Hvis en lead og en pad slås i mellemtonen, så vælg, hvilken der skal føre, og skab plads i den anden. En spektrumanalysator hjælper dig med at se, hvor lydene overlapper, men det er dine ører, der bestemmer.

Komprimer enkelte spor for at holde niveauet stabilt, uden at gøre dem flade. På trommer er parallelkompression et godt trick: bland en hårdt komprimeret kopi med originalen, så får du punch og bevarer transienterne. Synths og percussion har som regel kun brug for let kompression for at sidde sammen.

Reverb og delay giver mixet dybde. En kort plate på claps giver en lys hale, en længere reverb på pads bygger en baggrund. Pre-delay holder anslaget i en lyd klart, før reverben sætter ind. Synkoperede delays og modulationseffekter som flanger og phaser giver den bevægelse, der er typisk for genren. For meget af det hele slører mixet, så brug sends, og hold styr på det våde signal.

Lag og stereobilledet

Psytrance stabler ofte mange lyde: to hi-hats med forskellige haler, skarpe leads over bløde pads, arpeggioer, vocal chops, field recordings. Lag virker, når hvert lag har en klar opgave. Hvis to lyde gør det samme i det samme frekvensområde, kan den ene ryge.

Spred percussion og melodiske lag ud i stereobilledet for at skabe plads, mens kick, bas og hovedlead bliver i midten. Stereo widening på synths og pads kan hjælpe, men for meget giver faseproblemer og svækker punchet.

Når du lægger lag, så tjek fasen. To ens lyde kan udligne hinanden i bestemte frekvenser og pludselig lyde tynde. Flytter du den ene en smule i tid eller vender dens polaritet, er problemet ofte løst.

Bevægelse og automation

Et track, der lyder godt i otte takter, kan stadig føles statisk over syv minutter. Automatiser filter-sweeps, effekt-sends og lydstyrker, så mixet udvikler sig: åbn et filter i en build-up, træk reverben tilbage i droppet, skub et percussion-lag frem i en sektion. Det er spænding og forløsning, der holder dansegulvet med dig.

Mastering og kontrol

Mastering er det sidste skridt før udgivelsen. Tjek den samlede frekvensbalance: området under cirka 200 Hz skal være kraftigt, men kontrolleret. Lav kun små EQ-justeringer. En buskompressor med en moderat ratio på omkring 2:1 eller 3:1 og et langsomt attack kan lime mixet sammen. Multiband-kompression lader dig styre bunden uden at røre mellemtone og diskant.

En limiter til sidst bringer tracket op på en konkurrencedygtig loudness. Hold gain-reduktionen moderat, cirka 1 til 3 dB på toppene, så tracket bevarer sit punch.

Gennem hele mixing og mastering skal du sammenligne dit track ved samme loudness med velproducerede udgivelser i samme stil. Lyt på studiemonitorer, hovedtelefoner og en lille højttaler, og også ved lav lydstyrke. Et ubehandlet rum eller monitorer for tæt på væggen kan snyde dig, hvilket er endnu en grund til at tjekke på flere systemer. Hold pauser: efter en pause hører du problemer, der var blevet usynlige.