Field recordings til unikke psytrance-lyde
Hvad du skal optage, hvordan du optager det, og hvordan du strækker, pitcher, filtrerer og bearbejder field recordings, indtil de passer ind i et psytrance-track.
Struktur, værktøjer, melodier og rytme, mixing og de mest almindelige fejl: det vigtigste for at lave bedre psytrance-tracks.
At blive god til at producere psytrance handler om nogle få grundting gjort godt: en klar struktur, en solid kick og bas, dine egne lyde og et rent mix. Her er de mest nyttige tips, fra de værktøjer, du har brug for, til de fejl, der holder de fleste tracks tilbage.
Psytrance kører som regel cirka 130 til 150 BPM, afhængigt af stilen. Tracks følger en velkendt form: en intro, der sætter tonen og tager elementerne ind ét ad gangen, en build-up, der øger forventningen, en peak, hvor energien er højest, et breakdown, der skaber kontrast, og så den næste build eller outroen. Kender du den form, er det nemmere at planlægge et track, der virker på et dansegulv og i et DJ-sæt.
Kicken er trackets hjerteslag, og bassen fylder rummet mellem kickene med et rullende mønster. Få de to på plads før alt andet.
Du behøver ikke meget, men det, du har, skal være pålideligt:
Start med en simpel melodisk idé og en lead-lyd, der skærer igennem mixet; unison, detune og filterindstillinger former dens karakter. Korte, synkoperede fraser virker godt i psytrance, fordi de væver sig rundt om rytmen. Trioler eller punkterede rytmer giver overraskelser. Hold harmonikken nedenunder simpel, så den støtter leaden i stedet for at konkurrere med den.
Til trommerne bygger du videre på kicken og den rullende bas og tilføjer så hi-hats, claps og percussion for bevægelse. Ghost notes og små timingvariationer får groovet til at føles mindre mekanisk. En lys lead med en mørkere synth nedenunder bliver fyldigere. Fills, builds og breakbeats hjælper med at føre lytteren fra én sektion til den næste.
Brug et referencetrack fra en kunstner, du kan lide, til at sammenligne niveauer og klang. Lav ordentlig gain staging, så intet clipper, og start med bunden. High-pass alt, der ikke har brug for bas, så kick og bas har plads. I psytrance skiftes kick og bas til at spille i stedet for at lyde samtidig; gør kickens hale og bastonerne kortere, så de ikke overlapper, og brug lidt sidechain-ducking til at holde dem adskilt snarere end til en hørbar pumpeeffekt.
I mellemtonen, hvor leads og pads bor, skærer du frekvenser væk, hvor instrumenterne støder sammen. Sweeper du et smalt EQ-boost, finder du resonanser, som du så skærer væk. Hold bunden i mono, og brug panorering, stereo-delay og reverb til at gøre mellemtone og diskant bredere. For meget reverb udvisker detaljerne, så brug det med omtanke.
Automation holder mixet i bevægelse: mere reverb ind i en overgang, filtre, der åbner gennem en build, ændringer i lydstyrke mellem sektionerne.
Til sidst: hold pauser, mens du mixer, så ørerne får hvil, og bliv ved med at lytte kritisk til de tracks, der inspirerer dig. At finde ud af, hvordan de er bygget op, er en af de hurtigste måder at gøre dine egne bedre.